Skal igang igen!

Ingen indlæg her på siden siden februar!!! Det skal der laves om på 😉 Jeg har nu igen fået mere tid og overskud til at komme igang med bloggen igen. Jeg vil ikke komme med den vilde opdatering for det sidste halve år, da de fleste har kunnet følge med via Instagram og Facebook. Min Instagram profil er jeg begyndt at bruge en del, omend jeg bestemt ikke er nogen haj til alt det tekniske 🙂 På Instagram går jeg under navnet dkoksen.

Jeg kommer muligvis med lidt skriverier omkring højdepunkterne for tiden der er gået mens bloggen har stået stille. Lige pt er status desværre at begge mine hopper er på sygefold. De har samme nat i hver deres boks lavet noget dumt, og måtte på smertestillende. Jasmin virker haltfri og skal pt skridtes inden næste tjek af dyrlægen om 1½ uge. Helle er også uden smertestillende igen, men ikke helt ren i trav på det ene bagben.

De skal blive på en mindre fold indtil på mandag, hvor de igen må komme ud på deres store sommerfold. Det bliver lækkert, for mens de ikke går der gror græsset ivrigt til dem 🙂

Kevin er med pigerne på  sygefold, og han RØV keder sig, men tar det ellers pænt.

Kryds fingre for at begge mine piger snart er helt på toppen igen.

39987513_664300770621788_5203973587777617920_n

Vintervejr og ponyridning

Denne uge har det været meget koldt på sydfyn. Frost 24/7 og en del snevejr. Hopperne er derfor flyttet tilbage på deres vinterfold, nu hvor jorden er frossen, og det er de meget glade for. Jeg er dog dermod ved at få stress af alt det vand der konstant skal bære ud på foldene, og frosne vandkar som skal tømmes for is. Der er dog ikke noget at gøre ved det, mine heste skal altid have adgang til vand, og selvom det har været koldt, har vejret været fint det meste af tiden, så de går ude det meste af dagen. I øjeblikket bliver de de dage jeg møder kl 8, lukket ud kl 6, og de dage jeg møder kl 10 lukker jeg dem ud kl 7 – 7.30. De kommer gerne ind igen ca kl 17.15. Det er lækkert at det er blevet lyst i længere tid nu, og hestene er ikke længere helt så utålmodige for at komme ind, når jeg kommer hjem.

Vi har pga. frostvejret også skruet en del op for mash forbruget i stalden. Hestene drikker ikke helt så meget når det er så koldt, men de har faktisk brug for mindst lige så meget som når det er varmt. Det kan en omgang lunken og meget tynd mash rette lidt op på. Ponyerne, Tino og Jasmin er gået over på den nye MetaMash fra Dangro, da den er rigtigt god til de mere nøjsomme heste. Jasmin laver jo ikke det vilde arbejde, og hun er ærligt talt blevet lidt vel buttet;) Helle får stadig sin UrteMash, også fra Dangro, da hun jo i sin drægtighed har brug for alle de gode fedtsyrer der er i den. Når Jasmin begynder at arbejde mere og mere, vil hun også komme tilbage på Urtemashen, og vallakkerne får så MetaMashen for sig selv. Det kan være at pigerne får lidt MetaMash blandet i deres UrteMash efter behag, da jeg virkelig syntes den er lækker, og dufter fantastisk.

Jasmins genoptræning har i denne uge kun bestået af skridt for hånd. Dette skyldes sneen, så jeg er nødt til at have en hovrenser med på tur, og kunne fjerne is hvis det er nødvendigt. Frosten har også gjort den unge dame ekstra kæk, så det har nok været meget fornuftigt. Normalt ville vejret ha gjort at vi var kørt i ridehal, men den bil jeg bruger til at trække traileren, er taget med mine forældre på skiferie i Sverige 😉 Jeg var derfor lidt nervøs for om hun var nød til at få fri hele ugen pga vejrudsigten, da hun jo ikke skal ud og gå på vejene hvis der er glat. Men mange af dagene har vejene været saltet eller frosttørre, så det har ikke været noget problem. ENDNU 🙂

I denne uge er jeg også begyndt som ponyrytter igen. Min veninde er blevet opereret, så de næste 4 -6 uger skal jeg ride 1’er ponyen Tai ca. 3 dage om ugen, så han udover longering, gåture og løsspringning bliver holdt lidt igang. Tai er en lidt speciel pony. På mange områder minder han meget om Helle – MEGET sensitiv og med stor personlighed. Det kan være lidt spændene med hop og bukspring, men til gengæld sker der også noget når man trykker rigtigt på knapperne.

Alt vel i det sydfynske

Her på den lille farm går det meget godt. Vi har fået den endelige byggetilladelse til den nye stald, og det varer ikke længe nu, før gravearbejdet går i gang.

Jasmins genoptræning går også fint, hun har dog holdt en lille uges fri, da hun trængte til at få bagsko på inden hovene blev alt for nedslidte. Jeg havde derfor begge piger en tur til smeden i torsdags. Det var godt nok kun 6 uger siden Helle fik forsko på igen, men det er lettest at de kan følges ad, og at jeg ikke skulle komme igen om 14 dage med hende, når nu Jasmin skulle have 4 nye sko med det samme.

Min ridebane er “desværre” blevet til pigernes fold, de dage hvor deres vinterfold er meget våd. Dette skyldes at min ridebane er helt tør, og Helle har fået lidt muk i bagkoderne. Så det er ret lækkert at de er mudderfri på benene når de går derovre. Pigerne syntes dog at det er umådelig kedeligt med så lille en fold uden græs. De har selvfølgeligt fået deres hø og vand med over på ridebanen. Smeden kunne da også konstatere at de begge havde rigtigt fine hove, de sidste mange måneders våde vejr taget i betragtning. Det tror jeg helt sikkert også skyldes at de står tørt de fleste dage på ridebanen. Det giver dog mig lidt ekstra arbejde i form af ekstra harvning af banen, sammenrivning af wrap og slæben rundt på vandspande, men hvad gør man ikke for sine heste.

Lige nu sidder jeg med min bærbare pc på køkkenbordet, og kan kigge ud ad vinduet på pigerne ovre på ridebanen. Det er ret hyggeligt. Jasmin drøner lidt rundt ind imellem, mens Helle mest står med hovedet i baljen med wrap 🙂

Jeg har i denne uge tilmeldt mig to ting: Den ene er militarydagen her i februar. Den har jeg ellers ikke kunnet deltage i da det altid falder sammen med Århusmesterskaberne i spring på Vilhelmsborg. Men i år skal jeg altså med, og det glæder jeg mig til. Derudover har jeg tilmeldt Jasmin og jeg til rytteranalyse og undervisning ved Claus Toftgaard d. 8. april. Det tror jeg bliver super godt til os, nok især til mig 😉

I mit sidste indlæg nævnte jeg et nyt LeMieux underlag vi skulle få hjem på arbejde. Det kom hjem, og jeg måtte bare eje det! Det er så super lækker kvalitet, og virkeligt flot 🙂

Apropos nyheder, så er det i denne tid ekstra fedt at være sponsorrytter for Amequ by Dangro, for nøj hvor kommer de bare med mange fantastiske nye produkter! Metavital, Timo3, Metafiber, MetaMash, Espo3 og MSM Flex+ er ankommer ind til videre og kunderne har bare taget fantastisk godt imod dem. Jeg syntes det er fantastisk at være en del af en virksomhed, som virkelig lytter til slutbrugernes efterspørgsel, og som følger med den nyeste forskning indenfor hestefodring.  Jeg glæder mig voldsomt til at være med til at vise alle produkterne frem i Herning til hest&rytter, og allerede her i februar til World Tölt i Odense, hvor jeg vil være på standen om fredagen.

jassejangå

I dag nåede Jasmin og jeg en lille gåtur for hånd, inden vejene igen kommer til at fryse og blive glatte. Puh, jeg er glad for jeg valgte at blive på jorden idag. Frostvejret og den kraftige blæst satte lidt ekstra fut i den unge dame 😉

Nu er weekenden desværre snart slut, men i må have en rigtigt god søndag, det der nu er tilbage af den. Jeg vil snart gå ud i stalden, og lukke hypperne ind.

Jasmin en lille smule sej

Alt går vel herhjemme i min lille ponystald. Vi får forhåbentligt i denne uge starttilladelsen for projekt nyt staldbyggeri! Det bliver så fedt at komme igang med det.

Helle “nyder” sin drægtighed, og tar sig dagligt en lille middagslur ude på folden. Hun er også ved at være ret stor. Hun er desuden begyndt at fælde voldsomt meget, men hun har jo også i år fået lov til at sætte sig en fin vinterpels. Så jeg får flittigt brugt min striphair “børste” som jeg købte sidste år til hest & rytter i Herning. Den er bare effektiv.

Helle går dog med et 100g overgangsdækken selvom hun er i fol. Mine heste går nemlig meget ude, og jeg ville ikke risikere at hun gik og frøs, eller at hun tabte sig ved at bruge for meget energi på at holde varmen. Hun nøjes dog med de 100g da hun jo også skal være dækkenfri om 3 mdr. når følle forhåbentligt gør sin ankomst.

Helle har skiftet foder helt nu, til Amequ Omega-3 Junior, og så får hun en smule Maxi Rice oveni. Det fungerer super godt. Hun skal muligvis have LinoCrunch i stedet for Maxi Rice på sigt, men da jeg i forvejen havde Maxi Rice i foderrummet var det sådan det blev, da hun lige skulle have liiiidt ekstra på sidebenene.

Jasmin får nemlig også Maxi Rice ovenpå sin Amequ Omega-3 Active Care. Det begyndte jeg at give hende da vi startede genoptræningen, og jeg skal lige love for at det sparker igennem. Selvom Jasmin kun har skridtet de første 5 uger, er hendes overlinie allerede blevet forbedret helt vildt.

Jasmin og jeg rider nu afsted på tur helt alene. Hun er lidt frisk til tider, men gør det ellers meget fornuftigt. Hun er komplet kold overfor trafikken, selv lastbiler, traktorer og cyklister rør hende ikke. Hun kan dog godt gå lidt i koma, når hun kan se en fodgænger med en hun på lang afstand. Det er åbenbart noget mærkeligt noget syntes hun…

Vi er nu begyndt at trave lidt også, og det er gået helt super. Der er lidt højere knæløft end jeg husker hende, men hun er ret begejstret for det nye temposkift. Jeg er super glad for at vi ind til videre har kunnet ride på ture, så hun efter planen kan gå ligeud og på hård bund så meget af genoptræningen som muligt. Jeg frygter dog at vejrguderne kommer med noget rigtigt vinter på et tidspunkt, og vi så bliver tvunget i ridehal.

På arbejde går der som sædvanligt også meget hest i den. I går var jeg på ridesportsmessen i Odense, for at mødes med en masse af vores rideudstyrsleverandører. Der var en masse spændene nye varer og se, og vi fik blandt andet købt en hel ny spændene dækkenserie hjem til butikken. Derudover blev det til nye hjelme, trenser, gamasher, underlag, ridebukser og en smule tilskud. Vi fik også forudbestilt næste års vinterkollektion fra Covalliero. Den kollektion er bare lige mig, og jeg har allerede flere items på indkøbslisten til mig selv. Skrækkeligt at skulle vente så mange mdr. til det kommer 😉

Vi får også et super lækkert åndbart Lemieux underlag hjem, som jeg muligvis er nødt til at eje… Det er altså skrækkeligt at være rideudstyrs shopaholic, og nu er der snart ikke længe til Herning hingstekåring, og dermed Hest&Rytter messen! Det skal nok blive godt 🙂

Jeg har desværre ikke fået taget nogle billeder til dette indlæg. Det må jeg lige få forbedret til næste gang.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Målsætning 2018

Mine drømme for Jasmin og jeg er helt sikkert at komme ligeså langt med hende som jeg gjorde med Helle. Jeg vil altså rigtigt gerne ende med at ride internationalt 2* på hende. Men for at komme dertil er der en masse arbejde forude. Jasmin skal blive ældre, dygtigere og stærkere.

Vores mål i 2018 vil være at gennemføre en CNC100, kort og godt. For at komme dertil har jeg et par delmål som vi kan arbejde hen imod.

Vi skal:

Debutere i LB* springning

Debutere i LA1 dressur

Gennemføre CNC90 med maks 60 strafpoint.

Inden vi kan komme igang med undervisning og stævner skal vi dog stadig igennem en del genoptræning. Vi har nu skridtet i over 3 uger, og i starten af januar skulle vi gerne kunne ligge lidt trav ind også. Jeg håber at kunne begynde at springe til marts. Det er derfor ikke sikkert at vi bliver klar til sæsonen starter i april, men muligvis lidt senere på måneden. Det er også en mulighed at jeg vælger at tage et skridt baglæns og starter ud med en CNC80 fremfor CNC90, det afhænger helt af hvordan hun er gående. Det er i hvert fald vigtigere for mig at få en masse selvtillid i hende, end det er hvad klasse  vi rider.

I min kalender her på siden har jeg lagt første udkast til en stævneplan. Den bliver som regel ændret lidt og justeret hen ad vejen, men det er rart at have lidt at planlægge og arbejde ud fra.

Jeg glæder mig utroligt meget til sæsonen 2018, og til at se alle de andre militaryryttere igen, 2017 blev bare alt for kort en sæson for mig.

Rigtigt godt nytår allesammen, fra mig og pigerne.

17190847_1388873841169487_7917881578763000641_n

 

Kyllingehjernen slår til igen

Jasmin er for at sige det mildt ikke for børn i disse dage. Blæsevejret har gjort at hun stort set er uden for pædagogisk rækkevidde. På vores skridttur i går var hun ret spænende, og alle musklerne i hendes krop var totalt spændte da jeg sted ombord. Turen gik heldigvis fint, og vi havde min veninde Ilse med til fods som støttepædagog. Meget af turen foregik dog i udefinerbar trip-gangart. I dag var vi alene, så jeg besluttede at blive på jorden, og bare gå en tur med hende. Det tror jeg var klogt nok, da hun var meget oppe på dupperne.

Jasmin er en skæg hest, og man keder sig ALDRIG i hendes selskab. Nogen gange kunne jeg dog virkeligt godt ønske mig at hun var noget mere tilstede hos mig, og ikke optaget af ALT andet end mig. Jeg tror hun kunne være et super projekt for Tristan Tucker 😉

Nå men der er ikke så meget andet for end at klø på, med en masse forskellig stimuli og oplevelser til damen, og så skal jeg bare blive ved med at have is i maven. Der er dage hvor jeg kunne kvæle hende, og det letteste ville selvfølgelig være at sælge dyret og købe en hest som er lettere at håndtere. På den anden side kan jeg jo godt li de heste som er lidt skøre. Jeg ser lidt Jasmin som en udfordring, både af mit mod, min tålmodighed og mine evner som rytter. For mig handler det om at få det bedste ud af det jeg har, altså det hestemateriale jeg har i stalden. Så kan vi holder skaderne fra døren, er jeg sikker på at Jasmin nok skal blive en god militaryhest med tiden. Muligvis ikke en militaryhest som andre ville ønske sig, men en som passer og er formet lige til mig.

19059722_10213044657893231_995325106500764992_n

Glædelig Jul

Så blev det tid for juleaften. Hestene er i dag kommet ind efter blot 6 timer på fold. Det var bestemt ikke meningen, men vallakkerne stod klar ved hegnet, og pigerne stod og kiggede ind ad deres bokslåger. Så de fik lov. Om lidt skal jeg ud og servere deres julemash, og så får de mad igen kl 18 og kl 22 ca. Nu de er kommet tidligt ind i dag har jeg også kørt noget ekstra wrap ind, så de kan få fyldt op i aften.

Pigerne har fået julegaver i form af et nyt par fold/gummi klokker hver. Lyseblå til Helle og røde til Jasmin. Derudover er de den seneste tid blevet begavet med lidt ny garderøbe fra Premier Equine. Deres dækkener er jeg “desværre” blevet ret så afhængig af at købe.

Jasmins genoptræning forløber fint. Jeg er kommet på ryggen af hende nu, og vi får skridtet nogle ture. Hun kan være lidt vild, så indtil videre har vi haft trækker med ved siden. Vi har dog taget snoren af efter et par hundrede meter. Trafikken er hun heldigvis kold overfor, men der er mange andre ting som kan få den unge dame op og køre. Den første dag jeg kravlede op på damen blev der både bukket lidt, og jeg fik en tur sidelæns ad den ene langside på ridebanen, men hun faldt heldigvis til ro og skridtede pænt efterfølgende.

26034409_10214830933469004_284657907_n

Helle har ikke lavet noget på det sidste. Vi tog skoene af hende, for noget tid siden, da hun jo ikke skal noget særligt, men hun har desværre vist sig at være for tynd i sålerne på forbenene. Hun har derfor i torsdags været på besøg hos smeden, og har fået forsko på igen.

25975800_10214830914188522_1888126594_n

Ellers er der vidst bare tilbage at ønske alle bloggens følgere en rigtigt glædelig Jul, jeg håber at i alle får en fantastisk aften med jeres familier.

Julebillede til Dangro Ditte